Transskription fra computer
Jesper Juellund Jensen
Jeg er gået helt over til transskription fra computer i stedet for fra bånd, cd eller lp. Det kræver dog en nogenlunde ny computer. Jeg vil her beskrive processen, der består af to trin: 1) få musikken ind på harddisken og 2) afspilning af musikken.
1. Få musikken ind på harddisken
Først skal musikken lægges ind på harddisken som en fil. Typiske formater er mp3, wav (især på Windows) og aiff (især Mac OS).
Fra cd
Der er en lang række programmer, der kan overføre musik fra cd til computeren (kaldes undertiden en „cd ripper“), for eksempel iTunes. Husk, at man kan indstille import-formatet (f.eks. mp3) i programmets indstillinger.
Fra lp eller bånd
Har man kun musikken på lp eller bånd, må man „optage“ musikken på computeren. Det kræver, at ens computer har en lydindgang.
Optagelse kræver en forbindelse fra ens steroanlæg til computeren. Det drejer sig som regel om phono-stik i stereoanlægget og mini-jack-stik i computeren. I stereoanlægget skal ledningen sættes i en ekstra lydudgang, f.eks. en båndoptagerudgang. Hvis man vil overspille fra båndoptager og ens forstærker kun har én båndoptagerudgang, må man sætte ledningen direkte i båndoptagerens udgang. NB: En ledning direkte fra en pladespiller til computer kan ikke bruges, da signalet først skal ændres af en såkaldt RIAA-forforstærker (hvilket der sidder på en pladespillerindgang i en almindelig forstærker). I computeren sættes ledningen i lydindgangen.
På computeren skal man nu bruge et program, der kan „optage“ musikken og arkivere den som et lyddokument på harddisken. Der kan også her findes en række forskellige programmer, for eksempel det gratis Audacity (Mac OS, Windows, Linux). Med dette program kan man også efterfølgende foretage enkle justeringer. For eksempel kommer der som regel en kort pause, inden nummeret starter, og det kan være praktisk at klippe denne pause væk. Det kan også være fint med efterfølgende justering af lydstyrken.
Hvis du kan vælge formater, kan det være en fordel at bruge det samme som på cd: 44 kHz og 16 bit. Hvis du ikke bliver spurgt om formatet, så er det sikkert i orden …
Fra mp3-fil eller lignende
Måske har man musikken i form af en mp3-fil eller et tilsvarende format (fx aac eller m4a). Det kan f.eks. være, at man har hentet den på internettet, hvor der er en række steder, hvor man kan hente mp3-filer.
Som regel kan man så bruge dokumentet direkte, medmindre det er beskyttet af en form for kopibeskyttelse. I så fald kan det være nødvendigt at brænde en cd med nummeret, som man så efterfølgende importerer (se ovenfor).
2. Afspilning af musikken
Der er igen her en masse muligheder for afspillerprogrammer. Det bedste er et program, der er skrevet specifikt til transskription som Transcribe!, der kun kan anbefales. Her kan man foretage en række justeringer i lyden (se nedenfor).
Hvis ens musikprogram har mulighed for harddisc-recording, kan man også bruge dette program – så kan man jo også skrive noderne i det samme program. Det bedste program, jeg kender til afspilning, er Cubase, da man her på en let måde kan definere en række steder i musikken og med et enkelt tryk på en tast få afspillet fra det pågældende sted.
Man kan også simpelthen bruge et lydafspillerprogram, f.eks. er Audacity da o.k. Her kan man faktisk også foretage enkle justeringer af lyden.
3. Flere muligheder
Med specielle programmer kan man justere i lyden. Nogle eksempler:
- Justering af hastigheden – uden at ændre tonehøjde. Det letter i betragtelig grad transskriptionen ved hurtige passager med mange noder, eller hvor det kan være svært at høre den præcise tonehøjde.
- Finjustering af tonehøjden er praktisk, hvis ens instrument (for eksempel klaver) ikke stemmer med den indspillede musik.
- Justering af tonehøjden – uden at ændre hastighed. Hvis man lægger musikken en oktav op, bliver det for eksempel langt tydeligere at høre bassen og at skille den fra stortrommen.
- Tonekontrol (equalizer) kan være en hjælp til at fremhæve de toneområder, hvor den lyd, som man vil transskribere, ligger.
- „Karaoke“-effekt, hvor man kun hører forskellen mellem venstre og højre kanal, kan også af og til få et instrument, der ellers er svært at høre, til at stå lysende klart.
- Markeringer for for eksempel hver takt og hvert stykke i sangen kan det også være nyttigt at kunne indsætte, så man lettere kan finde rundt i lyden.
