Jesper Juellund Jensen

Endnu en ny ph.d.-studerende på MI

Jeg er en af de tre ph.d.-studerende, der startede august 1998. Jeg vil her på opfordring fra DOREMI kort præsentere mig selv, mit projekt mm.

Jeg er uddannet her på MI, hvor jeg startede i 1983 og blev færdig i 1993, efter i 1989 at have afsluttet en bachelor i datalogi. Min tid på MI var præget af, at det egentlig tog mig ret lang tid at blive god til at studere. Det var faktisk først de sidste 3-4 år, at jeg studerede effektivt – ikke mindst under mit studieophold på Royal Holloway i London.

Mit speciale omhandlede harmonik og form i pop/rock i perioden 1955-70. Jeg transskriberede simpelthen akkorder og form for knapt 300 numre og skrev om harmonik og typiske former i de forskellige stilarter – rock’n’roll, soul, beat. Bortset fra en enkelt afhandling var pop/rock-harmonik faktisk ikke behandlet grundigt, så det var forholdsvis nyt land, jeg bevægede mig ind på. Heldigvis var opgaven på sin vis ret let at overskue, selv om det selvfølgelig indebar et stort stykke arbejde. Det betød, at det lykkedes mig at holde specialetiden nede på 8-9 måneder, også selv om instituttet ikke kunne tilbyde egentlig, kvalificeret vejledning indenfor området – hvilket jo egentlig lå i emnets natur. Til gengæld fik jeg nogle fine, mere generelle råd fra min vejleder, Jens Westergaard Madsen, der også er min ph.d.-vejleder.

JesperEfter specialet var jeg – bortset fra småjobs på en musikskole, et gymnasium og en aftenskole – uden arbejde i godt et år. Jeg besluttede da, at jeg ville søge ph.d.-stipendium for at videreføre arbejdet med pop/rock’ens musikalske aspekter. Jeg fik desværre fik afslag på min ansøgning – dog med en udmærket udtalelse. Jeg søgte derfor igen, og 1998 lykkedes det så endelig at få det eftertragtede ph.d.-stipendium. Det kan altså godt betale sig ikke at give op efter et enkelt afslag eller to! Jeg har hele tiden været ret sikker på emnet for min ph.d. – dels er det nu engang det, der virkelig interesserer mig, dels er det min opfattelse, at der er tale om et temmelig forsømt område. En overgang – efter de første afslag – overvejede jeg kort at forsøge at tilrette ph.d.-projektet, så jeg troede, at der ville være større sandsynlighed for at få et ph.d.-stipendium, men besluttede ret hurtigt, at hvis det ikke kunne blive i „mit“ emne, så ville jeg hellere lave noget andet. Jeg søgte kun i ret begrænset omfang hjælp til ansøgningen hos MI’s lærere (hos Niels Krabbe og Jens Westergaard Madsen), hvilket ellers godt kan anbefales at gøre!

Jeg besluttede samtidig at bruge mit „sabbatår“ på at omskrive specialet til en bog, der udkom på Gyldendal under titlen Rockharmonik (læs mere på http://www.cyrk.dk/Rockharmonik/), og året efter blev jeg ansat som undervisningsassistent i musikalsk analyse på MI, hvor jeg var i halvandet år, og som musiklærer på Frederiksberg Seminarium, hvor jeg har været ansat frem til starten på mit ph.d.-studium. Egentlig var det et tilfælde, at jeg søgte til et lærerseminarium, og jeg kendte intet til den meget anderledes verden, jeg mødte der. Men det er en anden historie...

Mit ph.d.-projekt er kort fortalt en generel beskrivelse af de musikalsk-analytiske aspekter af populærmusikken i perioden fra ca. 1955 til og med 1970’erne, herunder en opdeling af disse i stilarter. Nedenfor er nogle eksempler på, hvad jeg har arbejdet med de sidste 2-3 måneder:

Det skulle forhåbentlig kunne give et lille indtryk af, hvilke aspekter jeg arbejder med. Jeg arbejder altså først og fremmest med „selve musikken“ og i mindre grad med dens betydninger og dens kontekst. Mit projekt er således ikke „analyse af populærmusik“: En nok så grundig beskrivelse af de musikalske aspekter kan ikke stå alene i en fyldestgørende analyse, hvor andre aspekter må inddrages. På den anden side kan det undertiden være nyttigt at rette blikket mod musikken selv i et forsøg på bedre at forstå, hvordan den er „skruet sammen“ – og det er altså det, jeg gør i mit projekt.

Den ret ensidige fokusering på de musikalsk-analytiske aspekter er således forholdsvis usædvanlig i populærmusikforskningen. En del af projektet er derfor en redegørelse for det relevante og frugtbare i denne synsvinkel og på den anden side for dens begrænsninger. Naturligvis er der også en række metodiske problemer i nærmere tilknytning til selve projektet: Hvordan skal jeg f.eks. udvælge den relevante musik? Hvordan skal jeg opdele i musikalske parametre? Hvilke musikanalysemetoder skal jeg inddrage?

Jeg er også blevet bedt om at skrive om miljøet for ph.d.-studerende på MI. Tjah, de første 5 ½ måned sad jeg derhjemme, hvorefter jeg langt om længe fik kontor her på MI (119), hvilket betød en dramatisk forandring i mit studiemønster og i mit forhold til MI. Selv om vi kun er fire ph.d.-studerende, er muligheden for at diskutere problemer med „ligesindede“ værdifuld – på trods af vores projekters forskellighed. Vi har således også planlagt et ph.d.-musikvidenskabskursus, der vil blive afholdt august. I forholdet til resten af instituttet opfatter jeg mig nok mest som en del af VIP’erne, som jeg også er blevet modtaget meget fint af. Altså som en slags „miniVIP“. Jeg nyder i øvrigt meget – for første gang i mit liv – muligheden for stort set ikke at arbejde hjemme, men kun på min arbejdsplads. Det betyder også, at jeg er temmelig meget på MI (selv om man ikke ser mig – jeg sidder inde på mit kontor).

Man kan i øvrigt læse om mit ph.d.-projekt – blandt andet min projektbeskrivelse fra ansøgningen og mit individuelle studieprogram – på http://www.cyrk.dk/phd/


Artiklen kan findes s. 8-9 i DOREMI, 24. årgang, nr. 3, marts 1999. Den blev skrevet på opfordring af DOREMI-redaktionen og indgik under rubrikken „NYANSAT“ som en del af præsentationen af alle de tre nye ph.d.-er. DOREMI er Musikvidenskabeligt Instituts fagblad, Københavns Universitet. Jeg har her stort set bevaret artiklens layout i DOREMI (men dog rettet nogle få fejl).