Cyrk REALbasic    

Rediger Tekstkonstanter

Rediger Tekstkonstanter er et simpelt program til redigering af tekstkonstanter til brug i REALbasic.

Fordelen ved at bruge konstanter frem for blot at skrive teksten er, at konstanter kan være forskellige alt efter sprog og platform. Man kan for eksempel i en konstant angive, at det engelske navn for arkivmenuen skal være „File“, mens det danske navn skal være „Arkiv“. REALbasic vil så automatisk bruge den variant, der passer med det sprog, man oversætter til. Typisk vil det dreje sig om tekst i dialoger, navne for menuemner og vinduer, hjælpebobletekster osv. Desværre er REALbasic ikke særlig velegnet til at redigere konstanter i – vinduet er meget lille, det er besværligt at skifte fra konstant til konstant osv. Det er her, programmet „Rediger Tekstkonstanter“ kommer ind i billedet.

Med programmet „Rediger Tekstkonstanter“ kan man redigere en bestemt type dokumenter med en samling af moduler med tekstkonstanter. Et sådant dokument kan så eksporteres som xml, hvorefter det kan åbnes i REALbasic (version 3 og derefter).

Man kan desuden angive en kommentar til hver konstant. Disse kommentarer vil forsvinde ved eksport til REALbasic.

NB: Fortryd/gentag er fuldt implementeret. Man kan desuden kopiere og indsætte konstanter, ligesom man kan trække konstanter og tekst fra et vindue til et andet eller til skrivebordet. Endelig er der hjælpebobler til alle menuer, dialoger, vinduer, knapper osv.

 

 
     
Hent Rediger Tekstkonstanter 1.0.3 (537k)
 

Rediger Tekstkonstanter er udviklet af Cyrk ved Jesper Juellund Jensen, jjj@cyrk.dk, © 2001. Jeg modtager gerne kommentarer om programmet, f.eks. forslag til forbedringer og meldinger om fejl.

Rediger Tekstkonstanter er gratis for ikke-kommerciel anvendelse, men hvis du bruger programmet jævnligt, vil jeg værdsætte en mail eller et postkort. Skriv også en e-mail, hvis du ønsker at anvende programmet i en kommerciel sammenhæng. Man må ikke kopiere programmet eller ændre i det uden tilladelse. Cyrk kan ikke garantere, at programmet i alle tilfælde vil virke korrekt.

     Cyrk
     Jesper Juellund Jensen
     Fordresgårdvej 50
     2400 København NV
     E-mail: jjj©cyrk.dk