Becifringstrinbetegnelser
Jesper Juellund Jensen
Der findes flere forskellige trinbetegnelsessystemer og -„dialekter“. Artiklen her redegør for en simpel, men fuldt dækkende, udgave af becifringstrinbetegnelser. De adskiller sig på flere punkter fra den klassiske trinanalyse og er især velegnede til forløb, der ikke udelukkende (evt. slet ikke) bygger på den klassiske dur/mol-tonalitet.
Det forudsættes, at man kender til almindelige becifringer.
Som ved becifring angives tre egenskaber ved akkorder: grundtonen, strukturen og bastonen (omvendingen). F.eks. kan becifringen Am7/c opfattes som tre dele: "A" angiver grundtonen, "m7" strukturen og "/c" bastonen.
1. Grundtone
Ideen i trinbetegnelserne er at notere akkorder ud fra tonearten. Det forudsættes altså, at der er tale om forløb i en given toneart, når man anvender trinbetegnelser.
Grundtonen i akkorden angives i princippet i dets egenskab af placering i tonearten med romertal. For eksempel angives en F-dur-akkord i tonearten C-dur IV, da f er 4. trin i C-dur.
Sænkede trin angives med b foran romertallet, mens hævede trin angives med #. For eksempel angives en Es-dur-akkord i tonearten C-dur bIII, mens en Fis-dur-akkord angives #IV.
NB: Af forskellige grunde angiver man ofte trinbetegnelserne ud fra durskalaen - uanset tonearten. For eksempel angives en Es-dur-akkord i tonearten c-mol bIII. Selv om 3. trin i c-mol egentlig ér es, tager man altså udgangspunkt i C-dur-skalaen og tilføjer b foran romertallet, da es er det sænkede 3. trin i C-dur.
2. Struktur
Akkordernes struktur – dur, mol, udvidelser osv. – angives altid eksplicit og på samme måde som med becifringer.
For eksempel angives akkorden Dm7 i C-dur IIm7, mens Ab 7 b9 #11 angives bVI 7 b9 #11.
Kender man becifringen for akkorden, kopierer man altså blot angivelsen af strukturen til trinbetegnelsen - heraf navnet "becifringstrinbetegnelser". Som ved becifring betyder en manglende angivelse, at der er tale om en durakkord. F.eks. er VI i tonearten C-dur durakkorden A, ikke Am, der angives VIm.
3. Bas (omvending)
En akkords bastone angives i becifringstrinbetegnelserne ved et arabertal under trinet. Tallet angiver intervallet fra grundtonen til bastonen. Akkorden Dm/f i tonearten C-dur angives således 
, da bastonen f er akkordens terts (3).
4. Eksempler
En becifringstrinbetegnelse består altså af tre dele: grundtonen, struktur og bastone. Nedenfor ses nogle eksempler:
