Betoning

Musikalske forløb kan som regel opdeles som en rytmisk vekslen mellem forskellige betoninger. Tager man for eksempel en almindelig takt i 4/4, kan de fire slag opdeles således:

1-2-3-4 i taktarten 4/4, hvor 1 og 3 er betonede, 2 og 4 er ubetonede.

Man kan altså anskue de fire slag som en vekslen mellem betonede (1. og 3.) og ubetonede (2. og 4.) slag.

Det er vigtigt at skelne mellem betoning og markering (accent). For eksempel kan 2. og 4. slag udmærket være kraftigt markerede, f.eks. ved kraftige slag på lilletrommen eller ved at guitaren kun spiller „på 2 og 4“. En nok så kraftig markering ændrer dog ikke ved, at disse slag vedbliver at kaldes de ubetonede slag.

 

Vekslen mellem betonet og ubetonet kan også findes på andre rytmiske niveauer. For eksempel kan en takt opdeles i to halvdele. Man kan så sige, at den første halvdel er mere betonet end den anden:

1-2-3-4 i taktarten 4/4, hvor 1 er betonet, 3 er ubetonet - forhold til 1.

Bemærk, at 3. slag i takten i denne forbindelse er ubetonet. I det forrige eksempel, var 3. slag jo betonet. Konklusionen er, at når man skal afgøre, om der er tale om betonet eller ubetonet, er sammenhængen altafgørende. I forhold til 1. slag er det 3. slag ubetonet, men i forhold til 2. og 4. slag er 3. slag betonet. Hvis man vil vide, om en given node er betonet eller ubetonet, må man altså altid spørge: "I forhold til hvad?"

Også takter kan i øvrigt opdeles i betonede og ubetonede. Som eksempel kan anvendes starten af The Beatles’ „Eight Days A Week“:

4 takter, hvor 1. og 3. er betonet, 2. og 4. er ubetonede.

1. og 3. takt er her mere betonede end 2. og 4. takt.

 

Undertiden anvender man udtrykkene betonet tid og ubetonet tid, når man ønsker at sammenfatte henholdsvis betonede og ubetonede takter, halvtakter, fjerdedele osv. Betonet tid kan således betegne betonet takt, betonet halvtakt eller betonet fjerdedel osv. alt efter sammenhængen.